Bryllupshår

Bryllupsfester ser ud til, at blive en realitet igen om relativt kort tid! På din store dag skal du selvfølgelig stråle som ingen anden – både indeni og udenpå. So let’s talk about hair…

Bryllupshår med hair extensions er en genial løsning! Uanset om du ønsker længere hår eller volume, så er hair extensions

løsningen. Du kan vælge mellem at få påsyet extensions i, så du også kan fortsætte livet som gift kvinde med langt hår, eller du kan vælge clip ons, som du kan tage af og på når du har lyst. Så er det bare spørgsmålet om, hvordan bryllupshåret skal være. Fletninger, store, bløde krøller eller blomsterkrans? Ekstravagant opsætning? Eller et simpelt, elegant look? Dit hår skal se bedre ud end nogensinde på din store dag. Håret er kronen på dagen, hvor du skal føle dig som en dronning. Her finder du tips til mere inspiration.

Detaljer i håropsætningen

Har du valgt en enkel, stilren brudekjole, kan du gøre håropsætningen detaljeret med fancy fletninger, hårsmykker eller blomster. Eller du kan vælge at holde det enkle look hele vejen igennem og lade håret være løst, og eventuelt pifte det op med en sidefletning (side cornrow) eller de klassiske brudeslør (de små hvide blomster) i håret – det er jo trods alt dit livs kærlighedsfest. Skal du bære en kjole med høj hals eller elegante detaljer ved hals og skulder, er det synd at skjule det med løst hængende hår, og her bør du vælge en fuldt opsat bryllupsfrisure.

Fletninger

Der er næsten uendelige muligheder for en smuk brudeopsætning med langt hår. Det er altid et sikkert og godt valg at vælge noget med fletninger, for fletningen er i sig selv feminin og skaber blikfang. En populær fletteteknik er ”vandfaldsfletning” eller den evigt elskede schweiziske fletning, der fungerer som en krone af fletning over hovedet. De fleste kender også sidstnævnte som malkepige-fletningen. Det er også en klassiker at få inkorporeret blomster i din frisure. Det kan være alt fra store blomster som en krans over hovedet. Eller fx små blomster, der bliver integreret i en fletning eller knold, i siden eller bag øret. Mulighederne er mange, så det er bare om at finde dine favoritter. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Hårkrans

Det er både tidsløst og feminint at have en krans rundt om håret. Det kan både være i form af blomster, fletninger, perler/sten eller hvad din fantasi finder på. Nogle brude vælger faktisk den klassiske svenske blomsterkrans, vi kender fra midsommerfesten, i stedet for et brudeslør. Har du langt hår, kan du bruge dit eget hår til at skabe en krans rundt om hovedet. Det kan også både være en lang fletning, du lægger hen over hovedet, eller en fransk fletning som krans.

Der findes utallige inspirationsbilleder på sider som Pinterest og Instagram om bryllupshår. Det er en god idé at samle en mappe, som du kan vise din frisør eller dygtige veninde. Så kan I kan afprøve nogle forskellige opsætninger, så

Bryllupshår med hair extensions
Smukt hår på din store dag med extensions

du finder det helt rigtige bryllupshår til din store dag.

Kontakt os og skriv lidt om dine ønsker her

 

Tagget

Skriv et svar