Sundt sommerhår med hair extensions

Sundt sommerhår – også med hair extensions

Snart kan vi byde lange, solrige dage, afslappende strandture og mindeværdige udendørsfester velkommen. Sommeren er intet mindre end fantastisk. Men det er dog også en årstid, hvor dit hår er særligt udsat. Solens stråler og salt og klor i vandet medvirker direkte til at udtørre og ødelægge hårstråene!  Varmen kan sågar medføre skæl og tør hovedbund. Vi guider dig til at komme gennem sommeren med det skønneste, velplejede hår – med hair extensions i eller ej.

Solbeskyttelse til håret

Ligesom du gør din krop klar til en varm og solrig dag med solcreme, skal håret også beskyttes for solen. Solens stråler påvirker dine hårstrå, og kan resultere i ”skøre” hårstrå, spaltede spidser og krusede lokker. Det kræver selvfølgelig en anden tilgang at beskytte håret for solen, end at smøre den ind i creme ligesom din krop.

Invester derfor i et produkt med solbeskyttelse til både hår og hovedbund. Det er vigtigt, at du masserer produktet ned i hovedbunden, og ikke nøjes med at spraye solbeskyttelse i længderne. Kig gerne efter produkter med antioxidanter, som for eksempel solsikkeekstrakt, der er med til at beskytte hovedbunden mod solens skadelige stråler. Det er en god idé at købe en spray, som du have med dig i tasken. Derudover kan du med fordel gå med en hat eller vikle et tørklæde rundt om håret. Præcis ligesom din krop er beskyttet mod solen, når du har tøj på. Det gælder også dine hair extensions.

Saltvand = hårets fjende
Det er forfriskende med en dukkert i havet. Men det er ikke en særlig tilfredsstillende oplevelse, når du midt på sommeren oplever, at både dit hår og din hovedbund virker helt udtørret. Saltvand suger alt fugt ud fra dine hårstrå. Det medvirker til at håret lettere knækker, samt at der dannes skæl i hovedbunden. Dine lokker bliver filtrede og kommer til at se livsløse ud. Det passer ikke særligt godt sammen med en smuk sommerglød.

Heldigvis kan du sagtens redde dit hår efter en tur i saltvand. Du bør anskaffe dig en rigtig god leave-in-balsamspray, som du altid kan opbevare i din strandtaske. En leave in-balsam eller conditioner kan du spraye i håret flere gange om dagen. Det er med til at holde håret fugtigt og blødt, og minimerer saltvandets virkning på håret. Inden en strandtur kan du forberede dit hår til solens stråler ved at anvende produkter, som er specialdesignet til at virke som solcreme for håret. Et pre-sun produkt er særligt uundværligt for dig, som farver håret. Saltvand har også den kedelige effekt, at det kan misfarve farvet hår.

Ligesom du behandler med after-sun til kroppen efter en dag på stranden, bør du også give dit hår den omsorg og forkæle det med en nærende, fugtgivende maske. Det virker som guf for håret. Blødgør lokkerne i hårmasken og bland eventuelt lidt honning i blandingen, da honning er med til at genopbygge fugten og give glans til håret.

Særligt hair extensions er følsomme overfor for meget saltvand. Vi anbefaler, at du helst ikke dukker hovedet ned under saltvand med hair extensions i. Når du skal ud og bade, kan du med fordel vikle håret i en knold eller anden opsætning, så det ikke kommer i berøring med vandet – eller i hvert fald så lidt som muligt. Lad endelig en hårmaske sidde ekstra længe i dine hair extensions efter en tur i saltvand.

Følg ovenstående så får du sundt sommerhår – også med hair extensions.

Se også vores mange andre gode råd om pleje af dine hair extensions her

 

Tagget

Skriv et svar